Gratis fragt ved 3000,-

Levering 1-3 hverdage

36777500

B2B faktura-betaling

Vi kan ikke blive grønne nok - CSR i OCB

Vi er meget optaget af at passe på samfundet og verden i sin helhed. Vi har derfor fokus på vores grønne profil.

 

Vi er de grønneste i branchen og det vil vi gerne prale med – fordi vi synes det er vigtigt! 

 

Vi har blandt andet:

- opsat vores egen vindmølle, der søger for at virksomheden stort set er fuldt energimæssigt selvforsynende 

- minimeret omkostningerne på emballage ved omfattende genbrugsløsninger, som ikke går ud over kvaliteten

- skiftet til miljørigtig LED-belysning

 

Desuden går vi op i at følge de omfattende krav som Miljø- og Fødevareministeriet anviser. Dette omhandler eksempelvis, at der skal holdes skarpt øje med vores leverandøres materialesammensætning i produktionsfasen, da mange af vores varer benyttes til fødevarer. Endvidere bliver vores emballage kontroleret både et led frem og et led tilbage i vores værdikæde.

 

VORES FÆLLES ANSVAR

At der skal tages ansvar for at sikre klodens ’overlevelse’ er der efterhånden bred enighed om. Hvorledes ansvaret for en bæredygtig fremtid skal placeres står dog mere uklart. I Danmark har vi bestemt at de største virksomheder skal rapportere om deres sociale ansvarstagen i Årsrapporter.

Virksomhederne er ikke lovgivningsmæssigt pålagt at sætte virksomhedens sociale ansvar (CSR) yderligere på dagsordenen, udover specifikke gældende regler, lovgivning og overenskomster omkring fx medarbejderforhold og affaldshåndtering og anden miljøpåvirkning.

Der er altså en høj grad af frivillighed.

På trods af frivilligheden er vi i Ove C. Bjerregaard opmærksomme på det aftryk vi sætter på kloden.

Vi vil gerne slå et sag for at alle virksomheder går aktivt ind i kampen og opfordrer andre virksomheder til det samme.

Hvis konkurrencen presser hårdt og kunderne forventer billigst mulige priser er vi som branche og enkelte virksomheder nødt til at være fælles om at gøre en indsats, så der skabes grobund for en omjustering af præferencer. Vi sætter kvalitet og ansvarlighed højt og tror på at den forskel vi gør i dag giver mening. Ikke blot nu - men også i fremtiden.  

 

 

 

Vi sidder klar til at hjælpe dig - ring tlf. 36777500, eller send os en mail på info@ocb.dk