Privatlivspolitik

Fri fragt ved 3.000,-

Levering 1-3 hverdage

36 77 75 00

B2B faktura-betaling

Salgs-, leverings- og garanti-betingelser

ANVENDELSESOMRÅDE

1.1 Nedenstående salgs- leverings- og garantibetingelser er gældende for alle leveringer af varer og tjenesteydelser.
Eneste undtagelse herfor er tilbud eller korrespondance, hvor disse er fraveget skriftligt.

1.2 I øvrigt finder købeloven og dansk rets almindelige regler anvendelse.

1.3 For tilbud og levering af varer og tjenesteydelser, gælder kun skriftlige aftaler mellem parterne.

PRISER

2.1 Alle priser er excl. merværdiafgift, samt andre offentlige afgifter. De nævnte priser er dagspriser, der tages forbehold for prisstigninger fra leverandørside, forhøjelser af afgifter-, løn-, og valuta, samt andre forhold uden for vor kontrol.

BETALINGSBETINGELSER

3.1 Netto kontant ved levering, med mindre andet er skriftligt aftalt.

3.2 Ved betaling efter forfaldsdato beregnes der renter med 1,5 % pr. påbegyndt måned. Renterne tilskrives månedligt, således at sælger er berettiget til at beregne renters rente.

3.3 Er det købte taget i brug, kan fejl og mangler ikke medføre at betalingen tilbageholdes.

TILBUD

4.1 Ethvert tilbud er fritblivende og uforbindende, dersom anden skriftlig aftale ikke foreligger.

4.2 Ethvert tilbud omfatter kun varer og tjenesteydelser som skrevet står.

ORDREBEKRÆFTELSE

5.1 Kun ordrer, for hvilke der foreligger ordrebekræftelse er bindende. Alle aftaler, ændringer, specifikationer eller tillæg skal være skriftligt aftalt for at være bindende.

LEVERINGSBETINGELSER

6.1 Storkøkkenmaskiner leveres AB lager, transport og indbæring er for købers regning.

6.2 København franko > 3000 kr., der tillægges kørsel på 139 kr. for alle ordrer herunder.

6.3 Provinsen franko > 3000 kr., der tillægges fragt for alle ordrer herunder.

6.4 Der tillægges administrationsgebyr på 150 kr., for alle ordrer under 1000 kr.

6.5 Der tillægges administrationsgebyr på 75 kr., for alle ordrer under 3000 kr.
REKLAMATIONER

7.1 Reklamationer over transportskade skal rettes til transportøren ved modtagelsen af varerne. Er der kvitteret på fragtbrevet uden påtegning, anses leverancen for fuldt gennemført, og en  senere reklamation kan herefter ikke accepteres.

RETURVARER

8.1 Varer tages kun retur ifølge aftale, returnering af varer uden forudgående aftale bliver ikke honoreret.

8.2 Der fratrækkes 25 % i administrationsgebyr på alle returvarer, eneste undtagelse herfor er fejlleverance fra vor side.

EJENDOMSFORHOLD

9.1 Sælger forbeholder sig ejendomsretten til den/de solgte varer, indtil hele købesummen incl. renter og omkostninger er erlagt.

9.2 Varen må derfor ikke gøres til genstand for udlån, flyttes, pantsættes eller sælges.

FORSINKELSE

10.1 Sælger er ikke ansvarlig for forsinkelse af leverancer, såfremt forsinkelsen skyldes force majeure, transportørfejl, strejker, eller øvrige omstændigheder uden for vor kontrol.

10.2 Hindres mangelfejl eller rettidig levering midlertidigt som følge af de nævnte omstændigheder, udskydes leveringstiden i et tidsrum svarende til hindringens varighed. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende som rettidig.

10.3 Ved forsinkelse på mere end 30 dage kan køber hæve købet, dette giver ikke anledning til nogen form for erstatning.

GARANTI

11.1 Sælger yder 12 måneders garanti på alle varer, i henhold til gældende lovgivning.

11.2 Der ydes ingen garanti på husholdningsprodukter som bruges industrielt, samt produkter som er klart
underdimensioneret i forhold til brugen.

11.3 Garantien omfatter ikke pærer, tætningslister, glas, filtre, pakninger og justeringer, disse ting betragtes som almindelig slidtage, som skiftes ved serviceeftersyn.

11.4 Enhver garanti bortfalder såfremt: Køber ikke følger monterings- og brugsmanualer, ikke rengør eller vedligeholder maskinen.

11.5 Der må kun bruges montører til service og reparation som anvises af os. Garantien bortfalder, såfremt dette ikke overholdes.

11.6 Der ydes ingen garanti på brugte varer, de sælges som beset på købstidspunktet, prisen er kalkuleret uden service og garanti.

11.7 Der ydes ingen udkørende service på alle små maskiner og bordapparater, så som pålægsmaskiner, blendere, kaffemaskiner, bord friturer, o.s.v.. Maskinen indleveres på vor adresse til reparation.

MANGLER

12.1 Såfremt der konstateres oprindelige mangler indenfor 12 måneder efter leveringstidspunktet, er

sælger forpligtet til at foretage omlevering eller udbedre manglen. Sælger kan kræve at foretage

udbedring frem for omlevering, såfremt dette kan ske uden store ulemper for køber.

12.2 Dette giver ikke adgang til erstatning, afslag i prisen eller mulighed for at hæve handlen. Eneste undtagelse herfor er hvis sælger har handlet groft uagtsomt.

PRODUKTANSVAR

13.1 Sælger er kun ansvarlig for produktskade, såfremt det kan bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra sælgers side.

13.2 Sælger er ikke produktansvarlig for følgende tingskader. Skader på fast ejendom eller løsøre som indtræder, medens det leverede er i købers besiddelse. Skader på produkter, der fremstilles af køber. Skader på produkter, hvori de af køber og/eller af tredjemand fremstillede produkter tillige indgår.

13.3 I det omfang sælger måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar ved ovennævnte bestemmelser er begrænset i forhold til køber.

ANSVARSBEGRÆNSNING

14.1 Sælger kan aldrig gøres ansvarlig for indirekte tab, så som driftstab, avancetab, eller tab ved købers misligholdelse af sine forpligtigelser overfor tredjemand. 

Er du interesseret i sikkerhed og privatliv i forbindelse med din færden på internettet, er det relevant, at du er opmærksomhed på generel cybersikkerhed. Læs mere om vigtigheden af cybersikkerhed her.

 Bemærk,- en aftale er først indgået, når vi har haft lejlighed til at godkende bestillingen, jævnfør aftaleloven. 

Klik her, hvis du har spørgsmål eller ønsker rådgivning